Rokkedyssegaard

Friske, søde bær og sjove oplevelser

Cheesecake med hindbærdrøm

Cheesecake med hindbærdrøm

Frysebær hedder det i Norge, og det er en simpel måde at bevare sommerens hindbærsmag på. Du plukker bærerne og rør hindbærene med lidt sukker og lime uden at varme op. Det fryses ned, og kan derpå tages op og nydes i løbet af vinteren. Prøv og du vil opleve, at det smager som en drøm.

Hindbærdrøm kan bruges på morgenmaden eller hældes over en vanilieis til dessert. Det kan også bruges til give denne cheesecake ekstra smag.

Til kagen skal der bruges en spring på 24 cm. Og det er en fordel at lave kagen dagen før den skal serveres.

Kikselag
Ingredienser
125 g. smør
300 g. digestive kiks

Fremgangsmåde
Kiksene knuses til næsten smulder.
Smørret smeltes.
Kiks og smør vendes sammen.

En springform på 24 cm. Smøres med olie eller smør. Et stykke bagepapir større end selve springformen lægges på selve bunden. Herefter sættes den runde side på og hæftes fast på bunden. Herved bliver bagepapiret siddende.

Smør og kikseblandingen kommes i bunden af springformen og presses let. Sørg for at det kommer helt ud til siderne. Sættes på køl i min. 1 time.

Hindbærdrøm
Ingredienser
200 g. friske Rokkedysse hindbær
1 spsk. sukker
Saft af ½ lime.
Hindbærrene moses let med sukker og lime.
Hindbærdrøm kan også købes færdig hos Rokkedyssegård.

Ostecremen
Ingredienser
2 lime
150 g. flødeost
100 g. sukker
2 blade husblas
2,5 dl. fløde

Fremgangsmåde
Husblassen lægges i vand.
Flødeost, sukker, skal og saft fra lime kommes i en røremaskine og piskes til en lind creme.
Fløden piskes til der dannes små toppe på fløden.
Ostecremen og den pisket fløde vendes sammen.
I en gryde smeltes husblassen. Når denne skal smeltes, må der gerne komme lidt vand med, da det ellers vil brænde. Så husblassen skal ikke vrides for væske, men bare løftes over i gryden og smeltes.
Den smeltet husblas sigtes over i cremen og vendes forsigtigt rundt.

Kagen skal samles
Ovenpå kiksebunden smøres hindbærdrømmen ud.
Herefter smøres ostecremen på.
Kagen sættes på køl til dagen efter.

Kagen skal samles
Ovenpå kiksebunden smøres hindbærdrømmen ud.
Herefter smøres ostecremen på.
Kagen sættes på køl til dagen efter.

Pynt
Serveres kagen når det er sæson for friske bær, så pynt med friske bær
Kagen kan også pyntes med hindbærgele.