Rokkedyssegaard

Friske, søde bær og sjove oplevelser

Hindbærmuffins

Hindbærmuffins

Når vi trænger til en pause på Rokkedyssegaard, så går vi tit forbi gårdbutikken og snupper en friskbagt hindbærmuffin. Der skal være masser af hindbær i, og tricket er at røre frosne fnullerhindbær i dejen lige inden bagning. Fnullerhindbær er friske hindbær, som ikke hænger helt sammen og fnuller lidt, fordi de ikke er bestøvet perfekt af bierne.

Antal: 24 stk.
Ingredienser
500 g. smør
600 g. sukker
8 æg
1 dl. appelsinjuice
600 g. hvedemel
15 g. bagepulver
800 g. frosne fnullerhindbær fra Rokkedyssegaard

Fremgangsmåde

Sukker og smør piskes godt sammen. Brug gerne en røremaskine og brug piskeren. Spaden kan også bruges. Massen skal køres et par minutter. Herefter skrabes kanterne og massen piskes sammen igen. Æggene tilsættes et, ad gangen. Når de sidste æg røres i, kan massen godt se lidt skilt ud.

Mel og bagepulver tilsættes og det røres godt sammen.

De frosne fnullerhindbær vendes forsigtigt. Dette gøres i hånden og ikke på maskinen. Rør så forsigtigt som muligt, så, så mange hindbær som muligt forbliver hele.

Dejen fyldes i muffinsforme.

Bages v. 160 C. i 26 – 30 min.