“Når jeg skal fortælle historien, så starter jeg tit med …

Torben og jeg blev begge uddannet på Landbohøjskolen, som den hed dengang, og var begge opvokset på en gård og havde med den baggrund, lyst til at vores børn også skulle have det liv.

Vi kunne leje Rokkedyssegaard af mine forældre, og Torben havde fået job i Landbrugsraadet, da vi flyttede sammen på gården. Vi ønskede ikke at have to fuldtidsjobs i byen, gård og børn, så en af os skulle lave sig en indkomst fra gården. Da jeg var den mest praktiske og Torben den bedste til jobbet i Raadet, blev det let at lave fordelingen.

Rokkedyssegaard er en lille gård med halvdårlig jord, som min far sagde. Mine forældre Mette og Bo købte Rokkedyssegaard i 1961 og byggede en kostald til 50 bindekøer, hvilke var mange køer dengang. Nogle år senere kom der også en stald til ungdyr og et maskinhus. Der blev brugt en del genbrugsmaterialer i de bygninger, nok mere på grund af pris end tankegang. Det var en ejendom hvor de 9 ud af de 22 hektar var engareal – derfor den halvdårlige jord. Det var ikke en fed hvedejord.

Så hvad skulle jeg dyrke?
Jordbær, var der en ven der gjorde sig lidt i, og det førte til at vi fik de første 13.000 jordbærplanter i bryllupsgave. De blev plantet i august 1989. Det var en halv hektar. Ikke meget, men nok til at begynde at lære noget om bærdyrkning. Jeg lærte meget de første år, både om dyrkning af jordbærrene, og dyrkning af de resterede marker, hø og korn.

Vi havde korn på de høje marker og hø i engen. Høet skulle høstes 2 gange om sommeren. Jeg havde været med til det før, men nu var det ligesom mig, der skulle stå for det. Vores forældre var en god hjælp undervejs. Torbens forældre kom når vi kørte hø. Så kørte Poul presseren og Grethe passede børnene. Derudover havde vi god hjælp fra venner, på de sommeraftener hvor høet skulle lægges ind i stakhjælmen. Det var sommeraftener, som vi alle syntes var helt specielle.

I løbet af vinteren leverede jeg hø til rideskoler, og foragehandleren kom med sin lastbil, som han og jeg læssede og han solgte videre.

I sommeren 1990 høstede vi de første 500 kg jordbær. Jeg havde piger fra byen til at hjælpe med at plukke, og solgte fra vejboden, samtidig med at jeg passede vores første barn Christian. Senere kom Tobias og Sofie til. Det var vigtigt for os at børnene var en del af gården, så de fik små jobs, efterhånden som de kunne magte dem – en identitet vi alle tog på os.

Efter et par år kom kartofler til, da vi kunne godt se idéen i at sælge dem samtidig – alting der blev fundet på var med salg for øje. Asparges var det næste. Det var en ny ting at plante asparges i 25 cm dybe rander og derefter holde dem rene i 3 år, før man måtte høste. Planterne skulle danne store rødder, og være klar til at sætte skud op. En stor udfordring med asparges er at holde dem rene for ukrudt. Modsat jordbær, dækker asparges ikke rækken og lukker derfor ikke for ukrudtet.

Tunnelerne gik vi i gang med, mens børnene stadig var små. Vi satte tunneler op over jordbærplanter, der var groet til i marken. På den måde fik vi tidligere jordbær. Torben og jeg satte plasten op alene. Det krævede blot en vindstille tidlig morgen. Vi havde forberedt det hele aftenen før, så om morgenen lagde vi børnene ud i bilen i soveposer, så de kunne vågne ude i marken, mens vi trak plasten op og bandt rebene fast. Det var små tunneler, som vi stadig bruger til småplanter, som var cirka 2,5-3 meter høje og 5 meter brede.

Vi var de tidligste med jordbær i Danmark i de første år med tunnelerne. Det var sjovt at tage til Restaurant Grøften i Tivoli, og levere de første 2 kg jordbær under stor opmærksomhed af aviser og ugeblade.

Senere kom de store tunneler, og vi gik fra at dyrke i jorden til at dyrke i potter. Dyrkning i jorden betød at vi skulle flytte tunnelerne hvert andet år, og de store tunneler som vi dyrker i dag, tager mange timer at flytte. Derfor begyndte vi at dyrke i potter i 2011, da vi lavede det første tabletop-system, som er jordbær i potter oppe i en god arbejdshøjde. Vandingssystemet kunne vi også gøre bedre, da det ikke skulle skiftes ud hvert andet år. Vi kunne arbejde meget mere professionelt med vanding og gødning.

Haygrove – engelsk tunnelfirma
Det var også i den tid jeg startede med at arbejde med Haygrove, som er en engelsk virksomhed, der først og fremmest er avlere og bærproducenter. Englænderne har altid været 10-15 år foran os, så det var interessant da Haygrove også udviklede deres egne tunneler, og fra 2004 solgte dem i udlandet. Det var sjovt at være med, og vi fik trukket en masse viden her til landet. Vi lærte bedre måder at dyrke jordbær på, og især lærte vi om dyrkning af hindbær – en produktion vi også startede op i Danmark. Jeg arbejdede som salgsagent i Danmark fra 2006 til 2020 – en spændende tid med masser af branchekontakt i både Danmark og mere internationalt.

Hindbær dyrkning
I 2008 startede vi, og et par andre bæravlere, med hindbærdyrkning. Samarbejdet med det engelske tunnelfirma Haygrove havde inspireret os. Vi tog til England og Holland, og lærte os hvordan de gjorde. Det var en spændende periode, hvor nye produktionsmåder skulle afprøves, for at se hvad der fungerede for os i Danmark. Vi startede salget op til supermarkederne, og på et tidspunkt leverede Rokkedyssegaard 25% af de Danske hindbær der lå i supermarkederne. Det fungerede rigtig godt, og vi havde besøg af både en engelsk og en dansk konsulent en gang om måneden. Det har vi stadig, og det er med til at holde os opdaterede på de nyeste metoder, nye sorter osv.

De første lokale plukkere
De første mange år havde jeg unge piger og drenge fra lokalområdet, til at hjælpe mig med plukningen. Det var en sjov tid, hvor alle mødte ind og blev kørt ud i marken tidligt om morgenen, og hvor vi havde en stor vogn til at sætte de plukkede bær på. De unge plukkede på akkord, så det gjaldt om at plukke hurtigt, selvfølgelig med fokus på kvalitet. Vi holdt altid en fælles pause, hvor jeg havde taget sodavand og kiks med. Jeg havde det rigtig godt med de unge, men jeg må indrømme at jeg i dag ikke kan huske dem hver især. Men så er det bare hyggeligt, når de engang imellem kommer forbi med deres egne børn, og fortæller de har plukket jordbær hos mig.

Udenlandsk arbejdskraft
Vores arbejdskraft i marken og tunnelerne er i dag mest udenlandsk. Vi har mange gode faste medarbejdere, der kommer år efter år og arbejder på gården, og de er en vigtig del af vores virksomhed.

Salgsmedarbejdere
Ved boder, i caféen og i butikken, har vi mange unge mennesker til at hjælper os. Nogle har deres første job i jordbærboden, og andre bruger det fast som et sommerjob. Vi ansætter hvert år unge, der f.eks.holder  sabbatår, til at arbejde i butikken sommeren over, og det giver god energi og højt humør med alle de unge mennesker.

Torben Bo startede på Rokkedyssegaard
Efter 24 år i Landbrugsraadet (nu Landbrug & Fødevarer) startede Torben fuldtid på Rokkedyssegaard. Det var spændende at skulle arbejde sammen 100%. Torben gik fra hjørnekontor på Akselborg, til fælleskontor på Rokkedyssegaard. I den forbindelse byggede vi Marmeladeriet – 250 m2 produktionsbygning, som blev den tredje længe på den gamle gård. Torben skulle starte sit helt eget projekt, Bærprodukter. Det har været noget af en udvikling, og især produktionen af jordbær- og hindbæris har været en stor succes.

Fra vejbod til gårdbutik og -café
De første jordbær blev solgt ved vejen i 1990. Kunderne var primært medarbejdere fra Flyvestation Værløse, der holdt ind på vej hjem fra arbejde. Dengang var Flyvestationen i fuld vigør, med masser af aktivitet. Vores nabo var KFUM´s Soldaterhjem (nu en udflytterbørnehave), hvor især de unge rekrutter kom meget.

Vejboden var en rød 4-hjulet vogn, med et hvidt dække. Vi plukkede jordbær om morgenen og solgte bærrene i løbet af dagen. På et tidspunkt fik vi fat i en kølecontainer, som vi brugte til at køle jordbærrene, så vi kunne sørge for at de var superfriske hele dagen. Det var en fest når det var godt vejr, og lidt mere trist på de grå regnvejrsdage. Derfor var det et stort fremskridt, da vi fik indrettet en gårdbutik i den gamle kostald, der hvor vi nu har indrettet den selvbetjente bærbod.

Idéen om en gårdcafé opstod, da vi fik gang i vores nye produktionskøkken. Vi fik en masse idéer til, hvad vi kunne lave, og vi havde lyst til at servere vores gode produkter. Så smedeværkstedet blev bygget om til vores kombinerede gårdbutik og -café. Det gav masser af lys og plads. Udenfor fik vi indrettet et stort publikumsområde, med borde og bænke, og skabt en gårdsplads med det nyplantede lindetræ midt på pladsen.

Pluk selv oplevelser
De første år var jeg ikke glad for at have kunder i marken. Jeg ville helst selv plukke bærrene med den bedste kvalitet og sætte dem til salg. Men efterhånden fandt vi en god måde at gøre det på. Især efter at Torben begyndte at arbejde på fuld tid, har vi udviklet pluk-selv-oplevelsen. Det er sjovt når gården er fuld af gæster, og solen skinner, og der bliver serveret bærbrunch og is i massevis.

Restauranter
Vi startede med at sælge til restauranter allerede i slutningen af 90’erne. Friske bær af høj kvalitet var efterspurgt, og vi begyndte at køre en københavnerrute til bl.a. Tivoli, hvor Grøften var en af de store med en jordbærkortsmenu. Senere kom stjernerestauranterne som Noma til. Netop Noma var beliggende et lidt besværligt sted, når vi skulle levere, så jeg sagde faktisk nej til dem et par gange, inden vi startede samarbejdet. Det var selvfølgelig sjovt at have bær på de restauranter, og vi har haft mange spændende madoplevelser med vores bær. Det gælder selvfølgelig også for de bagerier, som vi har i København i dag.

Torvehallerne
Vi startede bod op i Torvehallerne, da de åbnede tilbage i 2011. De første år var det især reklameværdien der var god, i at være derinde, for det var et stort arbejde at køre ind hver formiddag og hente igen om aftenen. Men som årene er gået, har vi fået mange tilfredse kunder i København, og det er et dejligt sted at komme og fortælle om vores gård.

Rokkedysse på Nordkysten
I 2013 købte vi Gundekildegaard, en gård på Nordkysten, nær sommerhusområdet. Når vores kunder tog på sommerferie, var der mindre salg i gårdbutikken, så vi fik den idé, at vi ville med dem til Nordkysten i ferieperioden. Vi fandt Gundekildegaard, som vi hurtigt forelskede os i. En gammel gård med store udlænger, hvor vi nu har indrettet gårdbutik og gårdcafe. Det er også stedet, hvor vi indimellem tager os et lille pusterum, og vi nyder en dukkert på Nordkysten.”