Skip to main content
TORVEHALLERNE

FRISKE, SØDE BÆR OG SJOVE OPLEVELSER

SOMMERIDYL I INDRE BY

Stemningen i Torvehallerne i København er helt unik. Den herlige stemning rammer os, hver gang vi kommer ind med friske bær til vores bod. Der er noget helt særligt ved at stå tidligt op om morgenen, tage direkte ud i jordbærmarken og så direkte videre ind til storbyen til den lille oase i Torvehallerne. På en sommerdag i Torvehallerne er der den samme dugfriske formiddagsstemning, som der er i jordbærmarken. Vi elsker denne stemning, og vi har været med hver eneste sommer, siden Torvehallerne åbnede i 2011.

Vi står altid klar til en snak om bær og en smagsprøve. Du vil blive forundret over, hvor fantastisk et dejligt, dansk, ny plukket jordbær kan smage, og hvor stor forskel der er på de forskellige sorter.

SMAGEN AF ROKKEDYSSE BÆR

Kontakt os, hvis du er interesseret i en fast aftale om at få Rokkedysse bær på menuen eller kagerne. Vi plukker hver eneste morgen og bringer bærerne direkte ind til Torvehallernes åbning kl. 10.00. Aftalen indebærer, at du kan hente de friskplukkede bær i Torvehallerne. Vi plukker mange forskellige sorter af bær, så der mange smagsoplevelser.

Du er velkomene til kontakte os, hvis du er interesserede i en fast aftale om helt friske bær til jeres retter. Vi har et mangeårigt samarbejde med NOMA, Alouette, Dessertdragens Kageværksted, Hart Bakery, Juno the Bakery og mange flere.

DET PRAKTISKE

Rokkedysse Bærboden er åben hver dag fra den 1. juni til den 30. august. Adressen er Frederiksborggade 21, 1360 København K, og Rokkedysse Bærboden er placeret lige midt på torvet mellem de to store haller.

ROKKEDYSSE BÆR


Vi arbejder for, at de friskplukkede bær kommer på tallerkenen samme dag, som de plukkes. Dette gælder både hos vores gæster, kunder og i restauranter i Nordsjælland og København. Vi dyrker sorter, som smager ualmindeligt godt, og vi plukker bærerne, når de smager allerbedst. Vi passer på planterne og miljøet og bruger så vidt muligt mekaniske og biologiske dyrkningsmetoder.

Rokkedysse ® er vores varemærke og din garanti for bær med smag.

Velbekomme,
Lisbeth og Torben Bo Toft Christensen