
Julestue på Rokkedyssegaard 14-12-2025

Vi har fyldt gårdbutikken op med Rokkedysse bærprodukter og pyntet op til Jul.
Indenfor vil der dufte af hindbærgløgg, vafler, saft, kaffe, og vi inviterer til julehygge på Rokkedyssegaard.
On-line kan du reservere plads og en servering bestående af vores æblemost, vafler med Rokkedysse is, syltetøj og flødeskum samt bærdrik, saft, hindbær gløgg eller hindbær-æble gløgg. Pris: 100 kr/person, samme pris for voksne og børn. Ved booking on line kan du vælge det tidspunkt, som passer dig.
Du er også velkommen til at komme og julehygge uden at reservere plads på forhånd. Der er dog et begrænset antal siddepladser.
Udenfor kan du nyde duften af gran og nyfældede juletræer fra Abildsgaaardens Juletræer. Vi sælger også juletræer i alle størrelser, og vi kan hjælpe med at komme et net på, så de er lette at transportere hjem. Igen i år giver vi 20 kr. pr. solgt juletræ til TellusArt´s landsbyskole i Indien. Det er et meningsfyldt projekt, som Lisbeths søster Pernille står for.
Børn er meget velkomne på Rokkedyssegård. Lad børnene gå på jagt efter de drilske nisser, som i år har gemt sig rundt omkring udenfor. Vi giver en præmie til alle, som finder alle nisserne.