Skip to main content
ROKKEDYSSEGAARD

FRISKE, SØDE BÆR OG SJOVE OPLEVELSER

METTES JORDBÆR IS


Nogle opskrifter går i arv fra generation til generation, og Mette Boesens opskrift på is af jordbær er en af familiens yndlingsopskrifter. Det er en parfait is, så du behøver ikke have en ismaskine. Du kan bruge frosne jordbær, men smagsoplevelsen bliver unik, når du bruger din friske jordbær af din yndlingsjordbærsort.

4 personer
Ingredienser:
600 g. Rokkedysse jordbær
200 g. sukker
1 pasteuriseret æggehvide
Saft af en citron
2 dl. Fløde

Rokkedysse jordbær tøs op, hvis de er frosne eller skæres i mindre stykker, hvis de er friske.

Jordbær, sukker, æggehvide og citronsaft piskes sammen i en skål, som derefter sættes i fryseren.

Når blandingen er halvstiv, tages den ud og blandingen piskes sej. Derefter piskes fløde til skum og vendes i blandingen, som kommes i bægre eller skål enten til frysning eller omgående servering.

Velbekomme

ROKKEDYSSE BÆR


Vi arbejder for, at de friskplukkede bær kommer på tallerkenen samme dag, som de plukkes. Dette gælder både hos vores gæster, kunder og i restauranter i Nordsjælland og København. Vi dyrker sorter, som smager ualmindeligt godt, og vi plukker bærerne, når de smager allerbedst. Vi passer på planterne og miljøet og bruger så vidt muligt mekaniske og biologiske dyrkningsmetoder.

Rokkedysse ® er vores varemærke og din garanti for bær med smag.

Velbekomme,
Lisbeth og Torben Bo Toft Christensen

Rokkedysses online gårdbutik