Skip to main content

BIOLOGI OG MADHÅNDVÆRK

BÆRPLANTAGEN

Bærplantagen er Lisbeths område, og dyrkningen er biologisk orienteret med fokus på at dyrke og høste bær med størst mulig friskhed og smag. Kvaliteten af planterne er grundlaget for en sund plantage, og der plantes hvert år nye og livskraftige planter, som dagligt passes med gødning og vanding. Planterne plantes i et naturligt restprodukt fra kokus, som vi efter høst nedmulder i jorden.

Vandingen sker gennem drypslager, og computerstyres for at give præcis, hvad planterne har brug for. Gødningen er næringssalte, som vi opløser i vand og giver til planterne gennem drypslangerne. Det kaldes gødevanding. Endnu findes der ikke økologiske gødninger, som vi stoler på. Derfor er vi ikke økologisk certificeret.

Til gengæld bruger vi biologiske metoder til at bekæmpe skadedyr og svampeangreb af bærerne. Fælder, rovmider og andre metoder til bekæmpelse af skadedyr bruger vi i dyrkningstunnellerne, og svampeangreb forebygges ved at sprøjte med biologiske midler. Heldigvis er der mere og mere viden om biologiske metoder, så vi kan undgå brugen af pesticider.

MARMELADERIET

Marmeladeriet, der er Torben Bos område, er 100% baseret på tanken om lokalt madhåndværk. Det handler om at skabe unikke produkter med rig smag, høj kvalitet og tydelig identitet. Produkterne tilvirkes med vores egne Rokkedysse bær som den primære råvare.

Det foregår i nænsomt, i lille skala og det sker på gården. Madhåndværk er kendetegnet ved at menneskets hånd og kunnen er med i hele produktionskæden.

Produkterne er naturlige produkter uden unødvendige og kunstige tilsætningsstoffer. Madhåndværk handler også om at udvikle mad med tradition, videreudvikle metoderne og skærpe innovative produkter. Du vil altid kunne finde vores produkter i vores gårdbutikker.

ROKKEDYSSE BÆR


Vi arbejder for, at de friskplukkede bær kommer på tallerkenen samme dag, som de plukkes. Dette gælder både hos vores gæster, kunder og i restauranter i Nordsjælland og København. Vi dyrker sorter, som smager ualmindeligt godt, og vi plukker bærerne, når de smager allerbedst. Vi passer på planterne og miljøet og bruger så vidt muligt mekaniske og biologiske dyrkningsmetoder.

Rokkedysse ® er vores varemærke og din garanti for bær med smag.

Velbekomme,
Lisbeth og Torben Bo Toft Christensen

Shopping cart0
Der er ingen produkter i kurven!
Fortsæt med at handle
0