Skip to main content

Bærjazz

Vi elsker bær og sommer. Vi elsker musik og fælles oplevelser. Derfor har vi i en årrække inviteret til bærjazz, hvor vi har præsenteret et udpluk af de allerbedste musikere fra den danske jazzscene ved intimkoncerter på Gundekildegaard ved Vejby Strand. 

I 2024 arrangerer vi ikke bærjazz koncerter. Vi håber at vende tilbage i 2025.

Farum Big Band på Gundekildegaard ved Vejby Strand.

Bigbanditterne fra Farum og omegn er igen på spil. Med Mathe Kaptain til at svinge taktstokken indtager Farum Big Band gården og fylder den med vellyd, fedt blæs og svingende rytmer. Det er big band, det er stort.

Mads Mathias på Gundekildegaard ved Vejby Strand.

Den uforlignelige sanger og saxofonist Mads Mathias har med sin hæse stemme og inciterende sceneoptræden betaget et stort publikum. Mads’ musik er med stor respekt for rødderne, en original nyskabelse der tilføjer et frisk pust til den udødelige klassiske croonerjazz. Ved koncerten kan du høre musik fra Mads’ prisvindende katalog af originale og iørefaldende sange fra både debut albummet ‘Free Falling’ og den spritnye udgivelse ‘All Ears’.

Alice Carreri & The Sidecar Trio på Gundekildegaard ved Vejby Stand.

Raffineret og Rowdy. Sofistikeret og Sassy. Frækt og Fornemt. Dette spritnye band forener det sofistikerede ved 20-ernes jazzperler med saftig og eksplosiv 60ér-jazz fra Frankrig og Italien der henstiller publikum til et dampende dansegulv i Paris 1929 eller til folkefest på en piazza anno 1962.

Alice Carreri bringer med sin ligefremme og no-nonsense syngestil teksterne og fortællingerne i front og hun bakkes op af de allerbedste musikere i det københavnske jazzmiljø pianisten Dan Hemmer, saxofonisten Michael Blicher og trommeslageren Anders Holm.

Farum Big Band på Gundekildegaard ved Vejby Strand

Gundekildegaard Rågelejevej 46, Vejby, Danmark

Bigbanditterne fra Farum og omegn er igen på spil. Med Malthe Kaptain til at svinge taktstokken indtager Farum Big Band igen gården og fylder den med vellyd, fedt blæs og svingende rytmer. Det er big band, det er stort.

ROKKEDYSSE BÆR


Vi arbejder for, at de friskplukkede bær kommer på tallerkenen samme dag, som de plukkes. Dette gælder både hos vores gæster, kunder og i restauranter i Nordsjælland og København. Vi dyrker sorter, som smager ualmindeligt godt, og vi plukker bærerne, når de smager allerbedst. Vi passer på planterne og miljøet og bruger så vidt muligt mekaniske og biologiske dyrkningsmetoder.

Rokkedysse ® er vores varemærke og din garanti for bær med smag.

Velbekomme,
Lisbeth og Torben Bo Toft Christensen

Shopping cart0
Der er ingen produkter i kurven!
Fortsæt med at handle
0